Byrådsmøder i Gladsaxe Granvej 12 Møder

Byrådsmøde den 28. januar 2026: Granvej 12 på dagsordenen

Hvis det betyder noget at være borgerlig, så må det være, at man varetager borgernes interesser. Opgaven for politikere i Gladsaxe Byråd er at varetage borgerne i Gladsaxes interesser.

I Dansk Folkeparti i Gladsaxe mener vi desuden, at politikerne i Gladsaxe Byråd har handlepligt, når vores borgere bliver generet – og endda af en anden kommune! 

Det var derfor, at Dansk Folkeparti til byrådsmødet den 28/1-2028 stillede forslag om, at politikerne i Gladsaxe skal tage ansvar og hjælpe borgerne med en lukning af Granvej 12.

En sådan rejse starter naturligvis med, at politikerne i Gladsaxe melder ud, at de vil have en lukning. Det kræver politisk mod. Men det mod var desværre ikke tilstede i salen.

DF tør, hvor alle de andre partier viger!

Vores forslag, der er enkelt (se det fulde forslag i bunden af denne post), blev desværre stemt ned.

Du kan se hele debatten fra byrådet her på Gladsaxes Kommunes hjemmeside. Nedenfor er min præsentation af forslaget:

Et af problemerne ved den dialogkurs, der hidtil har hersket er, at kommunen deltager i møder, der handler om lappeløsninger og dialog, men der er ikke nogen handling.

Byrådsmøde den 28. januar 2026: Granvej 12 på dagsordenen

I Dansk Folkeparti har vi talt med borgerne om det såkaldte “tryghedsnetværk”, og borgerne har opfattelsen af, at “tryghedsnetværket” simpelthen misbruges af byrådet og Københavns kommune. 

Borgerne bliver en slags statister i en art perfidt skuespil, som tilsyneladende har til formål at signalere fremdrift, mens der faktisk ikke sker noget.

Problemerne på Granvej 12 er ikke dialogproblemer. Vi kan selvsagt ikke tale psykisk syge stofmisbrugere til rette. De mennesker er i en ulykkelig situation, og de bliver ikke raske af at bo på Granvej.

København er måske ikke interesseret i at sælge, men i Dansk Folkeparti er vi ikke interesseret i at løse Københavns problemer på bekostning af vores egne borgere.

Ultimativt må vi eskalere og søge mægling hos KL, Inderings- og Sunhedsministeriet.

Jeg har polemisk udtalt, at vi også kunne meddele Københavns kommune, at vi har i sinde at flytte 50-75 af vores tungeste socialklienter til København, selvom det er en meget primitiv tilgang og at mægling er at foretrække.

De andre partier tør ikke vælge den tilgang, de snakker bare videre, og derfor endte afstemningen med et forkastet forslag. Men nu fortsætter arbejdet for DF i økonomiudvalget.

Afstemningsresultatet ved byrådsmødet den 28/1-2026/

Billederne er beskyttet af ophavsret.