Spring til hovedindhold
Kristian Tørning
Menu
← Alle enkeltsager

Tryghed i Bagsværd

Granvej 12

Seneste status, byrådsdebatter og dokumentation fra arbejdet for tryghed omkring bostedet Granvej 12 i Bagsværd.

Kristian Tørning kæmper for at lukke bostedet Granvej 12 i Bagsværd
Indhold

Borgere, butikker og ansatte i Bagsværd skal ikke udsættes for kriminelle psykisk syge stofmisbrugere fra København.

— Kristian Tørning, spidskandidat for Dansk Folkeparti

Seneste status – opdateret 24. juli 2026

Granvej 12 er et botilbud for voksne med psykisk sårbarhed og brug af rusmidler. Det ligger i Gladsaxe Kommune, men har siden 1965 været ejet og drevet af Københavns Kommune. Gladsaxe Kommune oplyser, at kommunen har modtaget en række henvendelser fra naboer om utryghedsskabende adfærd fra beboere.

Den seneste offentlige status, jeg har fundet, er fra 21. maj 2026. Her oplyste Gladsaxe Kommune:

  • Tre af de mindst otte beboere med utryghedsskabende adfærd var flyttet permanent.
  • Der er totalt visitationsstop til Granvej 12 resten af 2026.
  • Når visitationen genoptages, skal nye beboere hverken have aktivt stofbrug eller utryghedsskabende adfærd.
  • Kommunernes forvaltninger mødes hver måned, mens Gladsaxes borgmester og Københavns socialborgmester mødes hvert kvartal for at følge udviklingen.
  • Gladsaxe har i en forsøgsperiode indsat kommunale tryghedsvagter. Kommunerne arbejder desuden med blandt andet nabokoordinator, ekstra pædagogisk personale og fysiske adgangsforhold omkring Granvej.

Det er konkrete fremskridt, men det ændrer ikke mit politiske mål: Granvej 12 bør lukkes i sin nuværende form, og udviklingen skal kunne dokumenteres løbende.

Læs Gladsaxe Kommunes samlede side om Granvej , statusmeddelelsen fra 21. maj og brevet efter borgermødet den 16. april (PDF) .

Granvej 12 i byrådssalen i 2026

Sagen er flere gange blevet taget op i Gladsaxe Byråd:

  • 28. januar: Dansk Folkeparti foreslog, at Gladsaxe skulle arbejde for en lukning af Granvej 12. Forslaget blev forkastet. Læs om mødet og se videoen .
  • 10.–11. marts: Borgmestrene fra Gladsaxe og København meddelte, at mindst otte beboere skulle flyttes, og at visitationsstoppet blev forlænget til udgangen af 2026. Læs kommunens meddelelse .
  • 25. marts: Dansk Folkeparti genfremsatte sit forslag efter nye oplysninger om beboernes domme. Forslaget blev forkastet med 23 stemmer imod og to for. Læs om byrådsdebatten og se videoen .
  • 16. april: Gladsaxe Kommune, Københavns Kommune og politiet holdt borgermøde på Bagsværd Skole om indsatserne og borgernes oplevelser.
  • 29. april: Jeg bad i byrådssalen om klare svar på aftalegrundlaget mellem Gladsaxe og København: Hvad er bindende, hvilke dokumenter udgør aftalen, og hvem har godkendt den? Læs spørgsmålene og se ordvekslingen .
  • 21. maj: Kommunen offentliggjorde opfølgningen fra borgermødet og oplyste, at tre af de mindst otte beboere var flyttet permanent.

Borgermødet på Bagsværd Skole den 16. april 2026

Mange naboer og andre borgere deltog i dialogmødet. Kommunerne og politiet orienterede om de igangsatte indsatser, og borgerne stillede spørgsmål og delte deres oplevelser.

Hvorfor skal bostedet Granvej 12 lukkes?

Kriminelle stofmisbrugere truer sikkerheden i Bagsværd

Det er et kedeligt faktum, at mange narkomaner er kriminelle, fordi de altid skal bruge penge til stoffer. Dette truer sikkerheden for borgere og butikker i Bagsværd.

Psykisk syge stofmisbrugere fra København

Når psykisk syge tager stoffer, så kan de være udadreagerende og farlige. Det kan være svært at vide, hvornår det går galt for familier og børn i området.

Gladsaxe Kommune svigter borgerne

Det røde flertal i Gladsaxe hjælper ikke borgerne i Bagsværd. De venstreorienterede magthavere har skabt problemet sammen med deres venstreorienterede venner i København.

Møde i byrådet den 22. oktober 2025

Jeg valgte at stille borgmester Trine Græse fem spørgsmål, men det er svært at få hende til at tage ansvar.

  1. Spørgsmål 1: Lukning af Granvej 12.
  2. Spørgsmål 2: Kontakt til Justitsministeriet angående politiets manglende ageren i Gladsaxe, særligt i Bagsværd.
  3. Spørgsmål 3: Indsættelse af tryghedsvagter i Bagsværd.
  4. Spørgsmål 4: Helhedsplan for Bagsværd.
  5. Spørgsmål 5: Eftersyn af lokalplaner.

Det giver nogle meget lange svar.

Videoen er optaget i Gladsaxe Byråd den 22. oktober 2025.

Den fulde, uredigerede video findes på Gladsaxe Kommunes byråds-tv .

Møde i byrådet den 8. oktober 2025

Jeg valgte at stille borgmester Trine Græse flere spørgsmål, men det er svært at få hende til at tage ansvar.

Videoen er optaget i Gladsaxe Byråd den 8. oktober 2025.

Den fulde video findes på Gladsaxe Kommunes byråds-tv .

TV 2 Kosmopol udstillede i artiklen “Borgmester efter problemer med vold og utryghed: Jeg er rystet over politiet” , at Trine Græse (S) er uærlig i sin beskrivelse af forløbet i byrådet.

En optagelse fra et byrådsmøde i 2021 viser endda, at Trine Græse (S) allerede dengang var opmærksom på problemerne med vold og utryghed i området. Allerede dengang forsøgte hun at tale problemerne væk med ord som “dialog” og “samarbejde”.

Møde i byrådet den 24. september 2025

Jeg deltog i spørgetiden til byrådsmødet den 24. september 2025, hvor det blev tydeligt, at Trine Græse ikke vil tage initiativ til at få vagter ud i Bagsværd. Det kan ifølge Græse kun komme fra Københavns Kommune, hvor Græse løbende placerer alt ansvar.

Trine Græse fastholder, at hun har været uvidende om problemernes omfang, idet hun behændigt taler om en “eskalering”, som hun hævder, at hun først blev opmærksom på i foråret 2025. Det er meget svært at tro på, at en borgmester, der selv bor cirka 600 meter fra Granvej 12, kan være helt uvidende om så store problemer i sin egen kommune.

Videoen er optaget i Gladsaxe Byråd den 24. september 2025.

Den fulde video findes på Gladsaxe Kommunes byråds-tv .

TV 2 Kosmopol afslører, at Trine Græse taler usandt

TV 2 Kosmopol afslører, at Trine Græse taler usandt. Ifølge oplysninger fra TV 2 Kosmopol har Trine Græse givet forkerte oplysninger om sin rolle i sagen.

Afsnit 1: “Borgermøde endte lettere kaotisk: Drop jeres tryghedsvandring – vi vil have løsninger”. Bagsværd plages af overfald og en enorm mængde butikstyverier. Politikerne inviterede til “tryghedsvandring” – nej tak, sagde borgerne. Læs artiklen hos TV 2 Kosmopol .

Afsnit 2: “Borgmester om hårdt plaget område: Min tålmodighed er ikke lang”. Bagsværd plages af vold, narko og butikstyverier, og forleden endte et borgermøde i kaos. Nu lover to borgmestre, at situationen vil blive bedre. Læs artiklen hos TV 2 Kosmopol .

Afsnit 3: “Borgmester efter problemer med vold og utryghed: Jeg er rystet over politiet”. Borgerne undrer sig over, at borgmesteren ikke har kendt til vold, tyverier og narko i Bagsværd. Hun siger, at politiet ikke har fortalt hende om anmeldelser. Læs artiklen hos TV 2 Kosmopol .

Afsnit 4: “Klar besked fra borgere: Borgmesteren vasker hænder”. Beboere i Bagsværd har i årevis skrevet til borgmester Trine Græse om vold, trusler og butikstyverier. Men hun har ikke hørt om problemerne, siger hun. Læs artiklen hos TV 2 Kosmopol .

Afsnit 5: “Naboer til bosted fik en forskrækkelse, da de så indholdet af fortroligt dokument”. Naboer fik indblik i oplysninger om domme blandt beboere på Granvej. Læs artiklen hos TV 2 Kosmopol .

Hvor ligger Granvej 12?

Granvej 12 ligger i hjertet af Bagsværd, tæt på både butikker, skoler og børneinstitutioner. Det er et område, hvor mange familier færdes dagligt, og hvor trygheden bør være i top. Desværre har Socialdemokraterne i Gladsaxe tilladt, at Socialdemokraterne i København kan placere psykisk syge stofmisbrugere fra København i Bagsværd.

Der er en kerne af beboere, der er kriminelle og udadreagerende. Det skaber farlige situationer i Bagsværd for både borgere og erhvervsdrivende i området.

Oversigtskort over Bagsværd med Granvej 12 markeret
Oversigtskort over Bagsværd med Granvej 12.
Dronefoto af Granvej 12 i Bagsværd
Dronefoto af Granvej 12. Tilpasset skærmbillede fra TV 2 Kosmopol .

“Tryghedsvandring” den 15. september

Der blev arrangeret et borgermøde den 15. september, hvor temaet var “tryghedsvandring”, men det var borgerne ikke interesserede i, og de krævede konkrete løsninger på deres problemer. Det fik de ikke, for magthaverne vil ikke for alvor hjælpe.

Sagen kort: Socialdemokraterne i Gladsaxe har aftalt med Socialdemokraterne i København, at København frit kan placere kriminelle psykisk syge narkomaner i Bagsværd.

Borgmester Trine Græse gør intet for at lukke Granvej 12

I den politiske debat i Gladsaxe afslører Gladsaxes borgmester, Trine Græse (S), at hun ikke vil hjælpe borgerne i Bagsværd.

Det røde flertal i Gladsaxe har også sikret sig, at der ikke er nogen klar aftale om, hvordan samarbejdet med det røde flertal i København stopper.

Borgerne kan blot iagttage en magtesløs borgmester, der behændigt har sikret sig, at hun altid står et sted, hvor hun kan sige, at hun ikke kan gøre noget. Det er vigtigt at huske på, at det er noget, som hun selv har valgt.

Facebook-debat mellem Trine Græse og Kristian Tørning om Granvej 12
Borgmester Trine Græse har ikke empati med borgere eller med de små erhvervsdrivende i Bagsværd. Skærmbillede fra Facebook .

Min vurdering af situationen

Det er klart, at der er mange beboere på Granvej 12, og at de ikke alle sammen er kriminelle. Alligevel er der folk, der beskriver Granvej 12 som et åbent fængsel, fordi der er så mange beboere med domme.

Der er en hård kerne, som er meget kriminel og udviser grænseoverskridende adfærd. Og det er et problem, som er Socialdemokraterne i Gladsaxes ansvar.

Magthaverne i Gladsaxe har valgt at ignorere problemet, og på den måde bliver Københavns problem til Bagsværds problem.

Men prøv denne simple test. Stil spørgsmålet:

Hvad fik borgerne i Gladsaxe og Bagsværd ud af, at København placerede deres psykisk syge stofmisbrugere i Bagsværd?

Svaret er, at vi kun fik problemer, og Socialdemokraterne vil ikke svare på, hvilke aftaler der er indgået.

Det røde flertal i Gladsaxe hjælper ikke borgerne. De hjælper deres røde venner i København med at skubbe deres problemer over i Gladsaxe. Det er ikke rimeligt, og det skal stoppes.

Dansk Folkepartis konkrete tiltag

Der er både ting, man kan gøre på den korte og den lange bane. Som spidskandidat for Dansk Folkeparti i Gladsaxe arbejder jeg sammen med Dansk Folkeparti i Gladsaxe for:

  1. Kort bane: Der bør ansættes fire-fem tryghedsvagter, der er til stede i Bagsværd, for eksempel de næste seks måneder. De skal hjælpe butikkerne og borgerne og være på pletten, når der er ballade.
  2. Kort bane: Der skal sættes ordentlige kameraer op på Granvej, der kan filme pusherne, som sælger stoffer til narkomanerne. Det var et godt forslag fra en borger på mødet.
  3. Lang bane: Der skal indledes forhandlinger om, at Gladsaxe køber Granvej 12 af Københavns Kommune med henblik på at lave stedet om til et kollegium eller et plejehjem.
  4. Lang bane: Der bør startes en uvildig undersøgelse af, hvordan det her er sket. Hvorfor har de venstreorienterede i Gladsaxe tilladt, at borgerne i Bagsværd skal udsættes for kriminelle psykisk syge misbrugere? Hvad fik Gladsaxe ud af det?
  5. Lang bane: Det bør sikres, at alle lokalplaner i Gladsaxe tager højde for, at sådan noget her aldrig må ske igen.

Vi forsøger også at få opbakning fra de andre partier, men det har vi ikke ret meget held med. Indtil nu er det kun Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance, der vil løse disse problemer. De andre partier er ikke interesserede i at hjælpe med at løse problemerne i Bagsværd. De melder sig ind under de røde faner med “Det kan vi ikke”-retorik.

Hvis du oplever utryghed omkring Granvej

Gladsaxe Kommune oplyser, at du kan kontakte:

  • Akut fare eller kriminalitet: Ring 112.
  • Granvej 12: Ring 44 37 88 88 døgnet rundt om blandt andet støj eller utryghedsskabende adfærd.
  • Københavns Kommunes nabokoordinator: Ring 24 61 50 44 alle dage kl. 10–18.

Hjælp med at lukke Granvej 12 – har du set noget?

Du kan også bidrage med beretninger om problemerne, hvis du ser noget. Du kan dele, hvis du har anmeldt noget til politiet, eller hvis du har set noget, der kan hjælpe mig i min kamp for at få lukket Granvej.

Hvis du har set noget, der kan hjælpe mig i min kamp for at få lukket Granvej, så skriv til mig på kristian@tørning.dk eller ring på 20 15 36 47 . Jeg garanterer fuld anonymitet og fortrolighed.

Billeder

Billederne er beskyttet af ophavsret.

Billederne er fra borgermødet på Bagsværd Skole den 16. april 2026.

Mange borgere deltager i borgermødet om Granvej 12 på Bagsværd Skole den 16. april 2026
Borgere samlet til dialogmødet på Bagsværd Skole.
Repræsentanter fra kommunerne byder velkommen til borgermødet om Granvej 12
Velkomst og orientering fra kommunernes repræsentanter.
Dagsordenen for dialogmødet om indsatserne på Granvej vises på lærredet
Mødet handlede om dialog og de igangsatte indsatser på Granvej.
En politibetjent holder oplæg ved borgermødet om Granvej 12
Politiet orienterede under borgermødet.
Panel, politi og borgere i dialog ved borgermødet om Granvej 12 på Bagsværd Skole
Spørgsmål og dialog mellem borgere, myndigheder og kommuner.
En borger stiller et spørgsmål ved borgermødet om Granvej 12
Borgerne delte deres oplevelser og stillede spørgsmål.
En deltager taler under dialogen om Granvej 12 på Bagsværd Skole
Fra dialogen på Bagsværd Skole den 16. april 2026.

Følg udviklingen

Seneste nyt om sagen

Hold dig opdateret

Få nyt fra Gladsaxe direkte i indbakken

Politiske analyser, opdateringer fra Gladsaxe Byråd og kommentarer til de lokale sager, der fortjener mere opmærksomhed.

Bor du i Gladsaxe Kommune?

Nogle af de mails, jeg sender, er kun relevante for borgere i Gladsaxe.

Tilmeldingen bruger double opt-in. Dit navn, din e-mail og dit svar om Gladsaxe behandles som beskrevet i databeskyttelsespolitikken. Nyhedsbrevet kan afsløre politisk interesse; samtykket ovenfor er derfor udtrykkeligt.