Byrådsmøde: Utrygheden ved Granvej i tal, en tolærerordning uden belæg og hvert fjerde barn i privatskole

Ved byrådsmødet den 23. september fik byrådet for første gang tal på utrygheden omkring botilbuddet Granvej 12 i Bagsværd. Samme aften havde Dansk Folkeparti tre spørgsmål om folkeskolen på dagsordenen.

Begge sager handler om det samme: Varetager kommunen virkelig borgernes interesser, og træffer den vigtige beslutninger på et sikkert grundlag?

Ved Granvej 12 har naboerne længe fortalt om utryghed, og nu bekræfter kommunens egen undersøgelse dem. Alligevel sker der stadig ikke noget.

I folkeskolen vil borgmesteren bruge millioner på en tolærerordning, uden at nogen kan fremlægge sagligt belæg for modellen, og uden at kommunen ved, hvorfor hvert fjerde barn går i privatskole.

Granvej 12: Utrygheden er målt, den er stor, og den er der stadig #

Byrådet fik som punkt 7 den første kvartalsvise afrapportering om trygheden omkring botilbuddet Granvej 12. Det er den sag, hvor Dansk Folkeparti i januar foreslog , at Gladsaxe skulle arbejde for en lukning, og hvor en aktindsigt senere viste, at borgmesterens “aftale” med Københavns Kommune ikke fandtes på skrift .

Ifølge seneste status er flere af de utryghedsskabende beboere flyttet, men det er uklart, hvad det skyldes. Beboere i området tvivler også på, om det overhovedet passer.

Der visiteres fortsat ikke nye beboere til stedet. Kommunens tryghedsvagt, der har patruljeret siden 1. maj, har fra maj til juli observeret fem tilfælde af handel med stoffer og selv modtaget to trusler.

Kommunen har også spurgt naboerne. 266 borgere og erhvervsdrivende svarede, og 43 procent føler sig utrygge, når de færdes alene i deres nabolag om aftenen. I resten af Gladsaxe er tallet 10 procent.

Blandt forældre med hjemmeboende børn svarer 57 procent, at børnene er utrygge om aftenen, og hvert tredje barn har ifølge forældrene oplevet chikane eller ubehagelige tilråb.

Jeg føler mig særligt truffet af dette citat fra en bekymret mor:

Min datter går i børnehave klods op af bostedet Granvej. En beboer fixede i marts måned klods op af institutionen. Personalet på institutionen er dybt bekymret for dem selv og børnene og tjekker hver dag inden udgang på legeplads om noget farligt kan være kastet over. Derudover har børnene voldsomt mange gange skulle være vidne til politi med udrykning osv på bostedet. Personalet har informeret om, at de på vej til arbejde har oplevet tilråb og at de er i kontakt med deres fagorganisationer pga. tryghed for dem og børnene.

Kommunen skriver, at man ikke kan udlede, hvor stor en del af utrygheden der skyldes beboerne på Granvej 12. Det virker ærligt talt klodset, for det er usandsynligt, at utrygheden handler om andet. Hvis den ikke handler om Granvej 12, hvad handler den så om?

Naboerne, der fremhæver Granvej som et særligt problemområde i deres svar, er næppe i tvivl. Næste afrapportering kommer på byrådsmødet den 25. november.

Gladsaxe har ikke nogen ægte aftale med København, så hvad der sker fra 2027 er uklart. Måske kommer der nye beboere, som er psykisk syge kriminelle narkomaner.

Granvej 12: Utrygheden er målt

▶

Se det uredigerede møde på gladsaxe.kommune-tv.dk

Tre spørgsmål om folkeskolen. Nul svar. #

Borgmesterens budget lægger op til en tolærerordning i 1.-3. klasse til 20 mio. kr. i 2027 og 47 mio. kr. i årene 2028-2030 . Før man bruger så mange penge, bør man vide, hvad folkeskolen leverer i dag, hvorfor pengene skal gå til netop to lærere, og hvorfor hvert fjerde barn i Gladsaxe går i privatskole. Det spurgte jeg om.

Svarene blev givet af forkvinden for Børne- og Undervisningsudvalget, Amanda Manfeld (SF), ud fra talepapirer skrevet af forvaltningen. Talepapirerne ligger som PDF under hvert afsnit, så du selv kan læse svarene i deres helhed.

Faglig kvalitet: Der findes ingen fælles standarder #

Eleverne har krav på et bestemt antal undervisningstimer. Men hvad har elever og forældre i Gladsaxe ellers ret til at forvente? Jeg spurgte, om der findes fælles krav til rettearbejde og personlig faglig feedback, og om der er faste procedurer ved højt fravær, manglende opgaver eller gentagen uforberedthed.

Svaret er kort sagt nej. Forvaltningen skriver, at der er metodefrihed i folkeskolen, og at der derfor ikke er “kommunalt fastsatte standarder for eksempelvis mængden af rettearbejde, formen på den faglige feedback eller håndteringen af manglende afleveringer og uforberedthed”.

I praksis betyder det, at det afhænger af skolen og den enkelte lærer, om dit barn fx får feedback på sine opgaver på samme niveau som på naboskolen. Der er derfor heller ikke en standard, som forældrene kan holde skolen op på.

Ingen fælles standarder for faglig kvalitet

▶

Se det uredigerede møde på gladsaxe.kommune-tv.dk

Tolærerordningen: Ingen evidens for, at det er bedre end en tovoksenordning. #

Siden førstebehandlingen i august er der indgået en budgetaftale for 2027-2030, og tolærerordningen er med i den. Forvaltningen kalder det “en historisk styrkelse af vores almene folkeskoler”.

Forskning fra TrygFondens Børneforskningscenter peger på, at en ekstra voksen i klassen har positiv effekt på det faglige, uden at den ekstra voksne behøver at være læreruddannet.

Derfor spurgte jeg, hvilke undersøgelser der ligger til grund for, at borgmesteren vælger to lærere frem for en mere fleksibel tovoksenordning, hvor den ekstra voksne også kan være pædagog eller ufaglært.

Det faglige grundlag for tolærerordningen

▶

Se det uredigerede møde på gladsaxe.kommune-tv.dk

Svaret henviser ikke til en eneste undersøgelse. Forvaltningen bekræfter, at forskningen viser effekt af en ekstra voksen, men skriver, at spørgsmålet “ikke alene” er, om der skal være en ekstra voksen. Valget af to lærere begrundes sådan her:

Når ambitionen er at styrke elevernes faglige udbytte i blandt andet dansk og matematik, er det efter vores opfattelse naturligt at vælge en model, hvor den ekstra ressource har lærerfaglige kompetencer.

Der er altså ingen evidens for, at det er en god idé. Spørgsmålet om, hvad eleverne får for merudgiften, besvares med, at der “naturligvis” skal være klare forventninger til effekten, og at elevernes resultater bør følges tæt.

Dansk Folkeparti er ikke imod flere voksne i klasserne. Vi er imod, at kommunen binder millioner til én bestemt faggruppe uden at kunne fremlægge belæg for, at det virker bedre end en tovoksenordning.

Hvert fjerde barn vælger folkeskolen fra, og kun Bagsværd er undersøgt #

Omkring hvert fjerde skolesøgende barn i Gladsaxe går i privat- eller friskole. Jeg spurgte, om kommunen har undersøgt hvorfor, om årsagerne varierer mellem skoledistrikterne, og hvor byrådet og offentligheden kan se undersøgelserne.

Tallene bekræfter billedet. Ifølge forvaltningen er andelen af Gladsaxes børn i folkeskolen faldet fra 78 procent i januar 2020 til 75 procent i januar 2025. På landsplan er andelen faldet fra 81 procent i 2007 til 74 procent i 2023. Kommunen ved også, at tilslutningen til folkeskolen er forskellig i de ti skoledistrikter.

Men kommunen har ikke villet undersøge årsagerne. I 2024 betalte kommunen VIVE for en undersøgelse af forældres skolevalg i Bagsværd . Den er dog af mere generel karakter, fordi man valgte ikke at se på, hvorfor forældre vælger folkeskolen fra i Gladsaxe.

For de øvrige ni skoledistrikter henviser forvaltningen til en landsdækkende rapport fra 2019 om, at forældre gerne vil have “glade og robuste børn”.

Svaret på, om kommunen så vil undersøge det, lyder, at forældrenes valg er “noget, som vi fortsat skal være nysgerrige på”. Nysgerrighed er ikke en undersøgelse.

Undersøgelsen fra Bagsværd er i øvrigt værd at læse. Forældrene lægger vægt på engagerede og stabile medarbejdere, fagligt stærke lærere og en dygtig skoleledelse. Det er præcis de ting, kommunen ikke har fælles standarder for, jf. det første spørgsmål.

Se behandlingen af spørgsmålet på gladsaxe.kommune-tv.dk

Novafos: Ingen kunne sige, hvad borgerne kommer til at betale #

Byrådet skulle også stille kommunegaranti for lån på op til 340,1 mio. kr. til Novafos, så selskabet kan låne i KommuneKredit til investeringer i vand og spildevand i 2026. Lånene bliver betalt af kunderne over taksterne.

Da sagen var i Klima- og Miljøudvalget den 31. august, foreslog jeg at udsætte den. Det blev forkastet. Jeg stemte derfor imod med denne begrundelse:

Dansk Folkeparti stemte imod, da det ikke, af det af det fremsendte materiale konkret fremgår, hvad en kunde skal betale ekstra. Da takstpåvirkningen således ikke var oplyst på sagen, fandt DF beslutningsgrundlaget utilstrækkeligt.

I byrådet undlod Dansk Folkepartis to medlemmer at stemme, fordi vi ikke mener, at grundlaget for at vurderere sagen var tilstede. De øvrige 23 stemte for. Byrådet godkendte dermed lån for 340 mio. kr., uden at nogen havde oplyst, hvad det betyder for borgernes vandregning.

Hele dagsordenen og referatet fra mødet kan læses på dagsordener.gladsaxe.dk , og hele mødet kan ses på gladsaxe.kommune-tv.dk/watch/11793 .

Billeder #

Billederne er beskyttet af ophavsret.