På byrådsmødet onsdag den 25. marts genfremsatte Dansk Folkeparti i Gladsaxe foreslaget om, at Gladsaxe Kommune skal skifte forhandlingsposition ift. Granvej 12.
Det var cirka det samme forslag, som vi fremsatte på byrådsmødet i januar, men da TV2Kosmopol har afsløret, at nogle af beboerne på Granvej 12 har en række meget alvorlige domme, selvom Købehavns Kommune oplyst, at det ikke var sådan, genfremsatte vi forslaget.
Aktindsigt: Det passer ikke passer, at Gladsaxe Kommune har en aftale med Københavns Kommune
Jeg har i forbindelse med sagen haft en kedelig fornemmelse af, at der var noget, der ikke stemte. Derfor søgte jeg sagsindsigt (udvidet aktindsigt) i forløbet. Jeg har modtaget svar fra kommunen, hvor den væsentligste sætning er gengivet her (med min fremhævning):
“Som jeg også nævnte i vores samtale, så er der ikke en decideret aftale mellem Gladsaxe og København, men mødet munder ud i den pressemeddelelse, som blev udsendt 11. marts 2026.”
Men Gladsaxes borgmester, Serdal Benli, har offentligt udtalt, at han har indgået en aftale med Københavns Kommune om Granvej. En aftale, der skulle sikre forbedringer:

Screen cap fra Serdal Benlis facebookside.
Benli går fri i byrådet
Det er utroligt, at Serdal Benli i det store hele for kritik i byrådet. Venstre ville ikke sige noget om, at der ikke findes en aftale. De konservative forsøgte meget klodset at bortforklare situationen med, at der var en mundtlig aftale. I realiteten lod alle andre partier end Dansk Folkeparti det glide.
Alle andre partier stemte også “nej” til Dansk Folkepartis forslag, der ellers er ret enkelt (se forslaget i bunden af denne post). Det er naturligvis fair nok, at man er uenig i Dansk Folkepartis forslag, men det er altså underligt, at både Københavns Kommune og Gladsaxe Kommune lyver om Granvej 12.
Det er også bekymrende, at sådanne oplysninger ikke resulterer i et bredt forankret ramaskrig i Gladsaxe Byråd. Som nyt byrådsmedlem havde jeg nok forventet, at de andre gruppeformænd også følte sig ført bag lyset.
Nedenfor er en et udklip af min præsentation af forslaget på mødet (du kan se hele debatten på Gladsaxes Kommunes hjemmeside):
Alle andre partier stoler dog stadig på, at Københavns Kommune vil det bedste for borgerne i Gladsaxe. Det er svært at forstå, hvordan de når frem til den konklusion, men det gør de altså:

Afstemningsresultatet ved byrådsmødet den 25/3-2026











Billederne er beskyttet af ophavsret.