BT bringer en historie om, at tre topfolk fra Hizb ut-Tahrir er tilhængere af Sharia og fx mener, at utroskab skal straffes med stening.
De mener, at utro kvinder skal slås ihjel ved, at der kastes sten på dem, til de dør. Det bliver dækket som et lidt tosset kuriosum i nyhedsstrømmen. Men pressen stiller ikke de ægte vigtige spørgsmål.
For hvordan i alverden er vi endt med, at der i Danmark findes organisationer, hvor ledende skikkelser åbent bekender sig til de barbariske straffeformer, som er defineret i sharia, mens de samtidig nyder godt af vores demokratiske samfund?
Svaret er, at det ikke er sket af sig selv. Det er ikke naturens orden. Det er resultatet af årtiers politiske valg. Det var vores egne ledere, der inviterede de ortodokse muslimer hertil.
Det var vores egne meningsdannere, der fortalte os, at multikultur ville være spændende. Det var vores egne journalister, der skældte enhver ud som “ukonstruktiv” eller “reaktionær”, hvis man påpegede, at ideen måske var naiv.
Screen cap fra en video af stening, som er en sharia straf.
Det er jo ikke noget, der er sket af sig selv, men det er nærmest blevet uhøfligt at spørge: “Hvordan kunne det gå så galt?”
Vi kender mekanismen fra arbejdspladsen, for når “Ulla fra HR” igen foreslår et luftigt projekt, og nogen peger på, at det plejer at ende i fiasko, så får de at vide, at man skal “se fremad”. Det er ikke “konstruktivt” at inddrage erfaringer…
Pressen undlader at belyse væsentlige forhold
Sådan har pressen og eliten faktisk også behandlet indvandringsdebatten de sidste 40-50 år. Men vi kan selvsagt ikke løse problemer, vi ikke tør beskrive og behandle analytisk.
Lige nu nægter pressen fx at fortælle danskerne den virkelige historie: at det ikke kun Hizb ut-Tahrir, der er en farlig organisation. Det er den danske selvcensur og de danskere, der vedligeholder den også, for de tillader de ortodokse muslimer at trives i Danmark.
Antinationalisterne styrer pressen, som styrer samfundsdebatten fx ved at tabuisere væsentlige forhold, så de ikke kan indgå i meningsdannelsen i samfundet. Det betyder, at antinationalisterne har lettere ved at vinde valg.
FN, EU og de danske antinationalister åbner igen og igen døren til Europa. Vores grænser er kontrolleret af folk, der ønsker at nedbryde dem.
Og når en samlet dansk presse spiller med, når de dækker ekstremisme uden at pege på, hvem der inviterede den ind i Danmark, så bliver de ikke blot observatører, så bliver de en slags medskyldige.
Man kan hører en samtale mellem tre rettroende muslimer i denne video.