Dansk Folkeparti stemmer nej til budgettet

Dansk Folkeparti stemte nej til Gladsaxes budget for 2027-2030 ved byrådsmødet den 7. oktober 2026 . Budgettet blev vedtaget med 23 stemmer for og 2 imod. Linda Gade og jeg stemte imod.

Vi står uden for budgetforliget, fordi vi ikke mener, at beslutningsgrundlaget er i orden. I videoen herunder forklarer jeg, hvorfor vi stemte nej.

Samme aften stillede Dansk Folkeparti fire spørgsmål om botilbud i andre kommuner, Novafos’ lån, forældrenes skolevalg og kunst i letbanen.

Derfor er Dansk Folkeparti ikke med i budgettet #

Punkt 2 på dagsordenen er andenbehandlingen af budgettet for 2027-2030. Budgetforliget blev indgået den 16. september mellem Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Lokallisten Gladsaxe.

Dansk Folkeparti er ikke med. Vi forlod budgetforhandlingerne , fordi vi ikke vil spille hasard med borgernes penge.

Hør talen, hvor Kristian Tørning forklarer, hvorfor Dansk Folkeparti ikke er med i budgettalen.

▶

I talen fortæller jeg også om processen for budgetforhandlingerne og om, at beslutningsgrundlaget for budgettet er uklart, fordi store spørgsmål efterlades ubesvarede.

Se hele behandlingen af emnet på kommune-tv .

Et rødt budget med et figenblad på 0,1 procentpoint #

Du tænker nok, at Liberal Alliance, Konservative og Venstre er borgerlige partier. Det er de ikke i Gladsaxe.

De er med på et budget, der er 99,9 pct. venstreorienteret. Figenbladet er en skattelettelse på bare 0,1 procentpoint.

Ved en månedsløn på 25.000 kr. giver det cirka 15 kr. ekstra om måneden. Tjener man 45.000 kr. om måneden, får man omkring 31 kr. Det er ikke nok til en kop kaffe.

De tre partier markedsfører sig som borgerlige, men de er med i en blodrød konstituering og nu også et blodrødt budget. De har skaffet os en socialistisk borgmester og givet Enhedslisten magt i Gladsaxe. Hvordan er det borgerligt?

Faktum er, at Dansk Folkeparti nu er Danmarks største borgerlige parti og i realiteten også det eneste borgerlige parti i Gladsaxe Byråd.

Tolærerordningen: 47 mio. kr. om året uden analyse #

Tolærerordningen var det, der fik os til at sige stop. Den lyder skøn, men partierne bag har bare vedtaget, at de vil bruge en masse millioner.

Der er sikkert mange faggrupper, der godt kunne tænke sig dobbeltbemanding. Den slags kræver bare flere detaljer, før man beslutter det, og her gives der ingen svar på helt enkle spørgsmål:

• Hvordan vil tolærerordningen påvirke pædagogerne som faggruppe?
• Hvorfor kan voksen nummer to i klasselokalet ikke være en pædagog?
• Er der tale om mere undervisning, eller skal ordningen skabe ro i klassen?

Målene og kriterierne for evalueringen skal først aftales, når budgettet er vedtaget.

De SF-politikere, der er bannerførere for idéen, fortæller kun om deres drømme og ønsker. De har ikke undersøgt emnet for alvor. Formanden for Børne- og Undervisningsudvalget kan fx ikke svare på simple spørgsmål om det saglige grundlag for ordningen, som det fremgik på byrådsmødet den 23. september .

Et rødt flertal inklusive Venstre, Konservative og Liberal Alliance bruger 20 mio. kr. i 2027 og derefter 47-55 mio. kr. årligt. De kan ikke forklare, hvorfor en tolærerordning er bedre end en tovoksenordning. Der er ikke analyseret noget som helst.

Det er helt uansvarligt.

Spørgsmål: Gladsaxe Kommunes brug af behandlings- og botilbud i andre kommuner #

Punkt 6 på dagsordenen. Spørgsmålet følger op på debatten om Granvej 12 på byrådsmødet den 23. september , hvor Henrik Sørensen fremhævede, at Gladsaxe Kommune også selv har borgere i behandlings- og botilbud i andre kommuner.

Det fok mig til at spørge om i byrådet, hvor mange borgere det drejer sig om, hvordan de fordeler sig på kommuner og typer af tilbud, og om Gladsaxe inden for de seneste fem år har fået henvendelser fra andre kommuner om gener, utryghed eller problemer i lokalområdet.

Det viste sig, at Henrik Sørensens sammenligning faldt helt til jorden og er irrelevant, for der er simpelthen ingen eksempler på, at borgere, som Gladsaxe har placeret i andre kommuner har resulteret i klager.

Se behandlingen på kommune-tv .

Spørgsmål: Hvad vil Novafos’ nye låntagning koste den enkelte husstand? #

Punkt 7 på dagsordenen. Byrådet godkendte den 23. september en kommunegaranti for Novafos’ lån i KommuneKredit.

Jeg har spurgt, hvad den nye låntagning forventes at koste om året på vand- og spildevandsregningen for en enlig, en gennemsnitlig husstand og en familie på fire. Kan det ikke beregnes præcist, har jeg bedt om et begrundet skøn og forudsætningerne bag.

Efter meget frem og tilbage kom det frem, at det estimeret koster en familie på fem personer ca. 500 kr. om året, at der optages store lån.

Det er spetakulært, at det skal være så svært at få oplyst prisen for borgerne. Dansk Folkeparti har forfulgt denne sag siden januar 2026, men det er altså først i oktober måned, at forvaltningen, når der bliver spurgt i byrådssalen, kan komme med en pris.

Se behandlingen på kommune-tv .

Spørgsmål: Hvorfor vælger forældre i Gladsaxe folkeskolen fra? #

Punkt 8 på dagsordenen. Omkring hvert fjerde skolesøgende barn i Gladsaxe går i privat- eller friskole, og den VIVE-undersøgelse, der blev henvist til den 23. september, dækker kun tre skoledistrikter i Bagsværd.

Jeg har spurgt, om formanden for Børne- og Undervisningsudvalget vil tage initiativ til en undersøgelse i hele kommunen blandt de forældre, der faktisk har valgt privat- eller friskole.

Det korte svar er, at Amanda Mansfeld fra Socialistisk Folkeparti ikke vil tage initiativ til, at det kan blive undersøgt, hvorfor forældrene til 25 pct af eleverne i Gladsaxe vælger en privaskole fremfor en folkeskole.

Se behandlingen på kommune-tv .

Spørgsmål: Kunst i letbanen: Hvad kostede det, og hvad fik borgerne ud af det? #

Punkt 9 på dagsordenen. Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget har brugt penge på kunst i letbanen , leveret af Metropolis som performancekunst og happenings på stationer og i togene.

Jeg har spurgt, hvad projektet har kostet borgerne i Gladsaxe, om man har undersøgt, om borgerne er interesserede i den type happenings, og om borgmesteren vil uddybe, hvad letbanens brugere har fået ud af projektet.

Christina Rittig Falkberg måtte krybe til korset og forklare, at kommunen i år har brugt 312.500 kr. på, hvad der bedst kan betegnes som, gøgl i Letbanen.

Se behandlingen på kommune-tv .

Se det uredigerede møde på gladsaxe.kommune-tv.dk

Hele dagsordenen og referatet kan læses på dagsordener.gladsaxe.dk , og hele mødet kan ses på gladsaxe.kommune-tv.dk/watch/11898 .