Danmark dejligst

ValgvideoHer er min første valgvideo. Jeg håber I kan lide den. Hvis du vil hjælpe mig i valgkampen, så del den! :-)

Posted by Kristian Tørning on 6. juni 2015

Hvorfor passer vi ikke på?

Danmark er et af verdens mest udviklede lande, og danskerne er blandt verdens lykkeligste folk, så hvorfor passer vi ikke, på det vi har? Globaliseringen, EU og folkevandringerne er ved at gøre Danmark til verdens socialkontor. Det kræver handling, ellers daler vores levestandard.

Problemer til vores børn?

Vi kan stadig ændre kurs og undgå at blive den første generation, der giver vores børn et fattigere land, end det vi selv modtog. Men det kræver, at vi forholder os fornuftigt til alle vores udfordringer – også indvandring.

Stem personligt på Kristian Tørning

Stem på mig, så lover jeg at gøre alt, hvad jeg kan for at sikre os en lysere fremtid. Vi skal skifte kurs. Vi skal sikre, at næste generation får overdraget et rigere Danmark.

Politisk projekt: Danmark Dejligst

Mit politiske projekt er at sikre, at kommende generationer overtager et land, der er mindst lige så godt som vi – deres forældre – overtog. Når vi planlægger vores lands politik, skal sigtet altid være at aflevere et bedre Danmark til den næste generation.

Mine mærkesager

Der er særligt syv emner, jeg er optaget af, og som jeg mener kan sikre mit politiske projekt: 

  1. Kun positiv indvandring
  2. Grænsekontrol
  3. Mindre EU. Mere Danmark
  4. Retspolitik: 1 års fængsel = 1 års afsoning
  5. Vækst via informationsteknologi
  6. Anvendelige kvalitetsuddannelser
  7. Bedre vilkår for børnefamilier

1: Kun positiv indvandring

Vi skal være meget mere selektive, når vi vælger, hvem der skal have lov til at komme til Danmark. Vi har ikke råd til at bruge milliarder på ikke-vestlige indvandrere, som aldrig bliver integreret i vores samfund. Danmark skal ikke være verdens socialkontor.

Vi må forholde os strategisk til indvandring, så vi kun får den positive slags. Det er selvsagt negativt, når vi bruger milliarder på tilrejsende, hvoraf mange ender i en social blindgyde.

Løsningen er at behandle spørgsmålet om indvandring, ganske ligesom vi behandler alle andre emner. Vi må spørge: Hvordan er indvandringen gavnligt? Hvad vil vi gerne opnå med den? Ønsker danskerne mere indvandring? Hvad koster indvandringen? Med andre ord skal vi tænke os godt om, også når emnet er indvandring.

Ifølge Rockwool Fonden kostede ikke-vestlig indvandring 16,6 milliarder alene i 2014. Andre beregninger viser, at 5.000 ikke-vestlige indvandrere koster os 2,1 milliarder om året. Indvandringen koster med andre ord svimlende summer. Det har vi simpelthen ikke råd til, for de penge skal bruges på danskernes fremtid.

Vi skal yde asyl til mennesker, som er forfulgt af politiske, religiøse eller racemæssige årsager. Men i udgangspunktet skal vi hjælpe i nærområderne, dvs. at asylanter ikke skal til Danmark. Og hvis asylansøgere er kommet til Danmark via lande, der også har tiltrådt FN’s flygtningekonvention, så skal vedkommende sendes tilbage – reglerne skal følges.

Endelig skal vi som noget helt naturligt kræve, at folk der vil slå sig ned i Danmark skal respektere vores værdier. Vi skal kræve, at indvandrere følger danske love, regler og grundlæggende værdier, såsom: ligestilling, demokrati og ytringsfrihed. Hvis man fx ønsker et shariabaseret samfund, så kan man passende vælge et af de mange lande, der allerede er indrettet på den måde.

 

2: Grænsekontrol

Siden Danmark i 2001 tiltrådte Schengen-samarbejdet, der medførte åbne grænser, har vi måttet døje med voksende grænseoverskridende kriminalitet. De åbne grænser har naturligvis været og er en gave til kriminelle, for selv når de bliver udvist, så kan de bare returnere til Danmark!

Et stort problem i debatten om grænsekontrol er, at socialisterne og de radikale ikke vil diskutere emnet sobert. De fremsætter grove overdrivelser og opfinder problemer, der ikke findes i virkeligheden. Det er synd for både debatten og for demokratiet, da en klar forudsætning for at kunne sikre kommende generationer et trygt land er, at vi kræver grænsekontrollen tilbage. Vi kan ikke være socialkontor for hele verden, men det bliver vi, hvis vi ikke holder øje med, hvem der kommer til Danmark.

Faktum er, at vi bare kunne indføre kontrollen, hvis der var flertal for det i Folketinget, men det er der ikke, selvom der er flertal for grænsekontrol i befolkningen. EU-Domstolen traf en afgørelse i 2012, der betød, at Danmark og andre EU-lande fik mulighed for at gennemføre systematiske grænsekontroller. Men Dansk Folkeparti er det eneste parti, som tør gøre brug af den mulighed.

GrænsekontrolDu kan hjælpe mig i valgkampen ved at dele denne video. Mindre EU. Mere Danmark.

Posted by Kristian Tørning on 8. juni 2015

3: Mindre EU – Mere Danmark.

EU skal være et handelssamarbejde fremfor et værdifællesskab. Jeg siger nej til EU-forfatningen, fordi ægte folkelig indflydelse findes kun i nationalstater, hvor borgerne føler en gensidig forpligtigelse.

Jeg er tilhænger af et suverænt Danmark og klar modstander af udviklingen i EU, som går i retning af Europas Forenede Stater. Jeg er tilhænger af et tæt og venskabeligt samarbejde i Europa, men samarbejdet skal begrænses til områder som handelspolitik, miljøpolitik og teknisk samarbejde. Vi skal arbejde sammen de steder, hvor det giver mening, og hvor det ikke koster selvbestemmelse.

Det betyder også, at EU ikke skal bestemme, om vi spiser kanelsnegle og lakridspiber. Når EU har tid til at mene noget om den slags, så skyldes det, at de har for god tid og for mange penge.

EU flag
EUs flag (her hænger det på hovedet) (kilde)

4: Retspolitik: 1 års fængsel = 1 års afsoning.

Vi har brug for åbenhed omkring straf og strafferammer i Danmark. Systemet er kørt af sporet, for når dommerne læser en dom på 1 års fængsel op, så er den i udgangspunktet usand; der afsones ikke 1 år. Vi skal have ærlighed og åbenhed omkring straffene.

Der er desværre steder i Danmark, hvor man ikke føler sig tryg ved at færdes. Det skal vi have ændret på. Danmark skal være et trygt og et sikkert sted at være. Et land hvor borgerne kan færdes frit og føle sig sikre. Mange – ikke mindst ældre og kvinder – er i dag bange for at færdes frit. Det skal vi ikke finde os i. Vi skal indrette os, så det er voldsmænd og bandemedlemmer, som bliver utrygge.

Forbryderne skal straffes hurtigt og kontant, mens deres ofre skal have al den hjælp og støtte, som de har behov for. Det skal altid være hensynet til ofret, der kommer først. Det vil sige, hvis der ikke er råd til psykologhjælp til et voldsoffer, så må pengene tages fra de midler staten ville bruge på forbryderen i form af fx uddannelse, coaching osv. Det skal ALTID være ofret, der kommer i første række.

Den 14–15 . februar 2015 blev Danmark ramt af terror, det var desværre forventeligt, og derfor er det simpelthen utroligt, at terrordømte frit kan opholde sig i Danmark. Terrordømte, der ikke har dansk statsborgerskab, skal udvises af Danmark for bestandigt. Hvis de alligevel kommer tilbage, skal de automatisk idømmes livsvarigt fængsel.

5: Vækst via informationsteknologi.

Som et lille land må vi acceptere, at vi ikke kan være de bedste til alting. Derfor må vi vælge nogle områder, hvor vi satser stort. Informationsteknologi er en global mega-trend, som ikke lader sig fornægte. Det skal vi udnytte.

Hele vores verden har ændret sig. Mobiltelefoner med internet, computere i vores fjernsyn – alting hænger snart samme via internettet.

Hvis vi i Danmark kan blive blandt de bedste i verden til IT, så kan det sikre vores velfærd. Hvis vi i Danmark er de bedste til at opfinde og implementere nye IT programmer, og hvis vi bliver dygtige til at designe droner og robotter og andre produkter med computerteknologi; så er hele verden vores kunder.

6: Kvalitetsuddannelse med fokus på anvendelighed.

Vi har brug for at sikre, at dansk offentligt finansieret uddannelse altid har fokus på anvendelighed.

Mit overordnede politiske projekt er at indføre strategiske tiltag, som sikrer fremtidige generationers velfærd. Når det kommer til uddannelse, så kan man lidt firkantet sige, at der en tendens til, at det virkelighedsfjerne er det ”fineste”. Man være i tvivl om, hvordan fx humaniora bidrager til kommende generationers høje levestandard. Det er svært at pege på konkrete ting, som er opfundet i det regi, som er blevet sællerter i udlandet.

Vi bør skifte fokus for hele uddannelsessektoren. Fremover bør fokus primært lægges på anvendelighed. Vi skal skabe viden, der kan bruges til at gøre en ægte forskel – også i andre lande. Når man har lært noget, så skal man kunne anvende det i en konkret situation fremfor bare at snakke og teoretisere.

Kvalitetsuddannelse starter allerede i folkeskolen. Men i dag er det sådan, at mange forlader folkeskolen med relativt dårlige færdigheder. Når eleverne ikke lærer det grundlæggende, så får de fx både problemer med at regne og skrive. Mange forlader både folkeskolen og gymnasiet uden at kunne bruge de mest almindelige informationsteknologiske hjælpemidler: tekstbehandling, regneark og PowerPoint. Ting man næsten ikke kan undgå at skulle anvende senere i livet.

Vi skal have en stærk folkeskole, et stærkt gymnasium og stærke videregående uddannelser. Det betyder, at vi må planlægge mere efter de dygtigste elever. Vi har en lang tradition for at tage særlig hånd om svage elever, men vi må i højere grad også have fokus på stærkere elever og deres behov; fordi det på sigt gavner os alle, hvis vi har meget dygtige danskere blandt os.

7: Bedre vilkår for børnefamilier.

Familielivet danner rammen om vores tilværelse. Den nære følelsesmæssige tilknytning mellem ægtefæller, børn og bedsteforældre er bærende for vores samfunds udvikling.

I Danmark har vi problemer med, at der bliver født for få børn. Samlet set så stiger befolkningen i Danmark, men det er ikke pga. danskerne – det er pga. indvandring. Samtidigt er det sådan, at førstegangsforældre bliver ældre og ældre. Det at få børn er blevet noget man udskyder, fordi man har travlt med andre ting.

Problemet er at det Danmark, vi kender og holder af, er bygget på familier. Derfor skal vi indrette samfundet, så familier får bedst mulige vilkår. Det betyder, at arbejdsliv, fritidsliv og privatliv skal spille bedre sammen, så familierne har mulighed for at prioritere tid sammen.

Hverdagen kan gøre ondt i mange småbørnsfamilier. Det er svært at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen, og den største mangelvare for småbørnsfamilier er tid. Som forælder stresser og jager man, for at hente, bringe, købe ind, gøre rent og vaske. Jeg mener, at vi skal udvikle en ny model for, hvordan vi kan lette arbejdsbyrden for børnefamilier. Jeg vil arbejde for tiltag, der frigiver tid til mere familiesamvær, og som kan lette presset i en ofte fortravlet hverdag.

Kristian Tørning Dansk Folkeparti (Foto © Carsten Lundager 40101056)
Kristian Tørning 2014