Har Danmarks CO2-indsats overhovedet global betydning?

Jeg sidder i byrådet i Gladsaxe, og klimaet er efterhånden blevet et filter, der lægges ned over næsten alt. Uanset hvilket kommunalt område vi taler om, dukker klima og bæredygtighed op som styringsprincip. Det rammer selvfølgelig også medarbejderne.

Kan man slippe for klima i Gladsaxe? #

Kaffeautomaten siger: “Tak, fordi du cykler”, fordi bilen helst skal gøres forkert. Frokosten serveres med CO2-mål og budskaber om den rigtige livsstil, mens kommunen forsøger at sælge linsebolognese som en “nyklassiker”, man bør tage med hjem i sit eget køkken.

Det er adfærdsstyring i arbejdstiden. I Gladsaxe bliver FN’s verdensmål brugt som et styringsmiddel i hverdagen for både medarbejdere og borgere.

Der er flere FN-symboler end dannebrogsflag på Gladsaxe Rådhus, men vi bor faktisk i Gladsaxe i Danmark. Vi bor ikke i FN. Og FN er ikke en demokratisk organisation, hvor borgerne kan stemme politikere ind og ud.

Hvad blev der af neutraliteten? Hvordan endte vi med, at venstreorienteret klimapolitik bliver blandet ind i statens og kommunens kerneydelser?

Og hvad med de medarbejdere og borgere, der bare gerne vil have en hakkebøf uden et langt venstreorienteret foredrag om, at verden går under?

Hvordan står den medarbejder, der faktisk ikke har lyst til at høre om klimasocialisme og FN, når vedkommende bare møder ind for at passe sit job?

Og hvad er konsekvensen for Gladsaxe, når magthaverne flytter fokus fra kerneopgaver til klimacompliance?

Klimaet bruges alt for ofte som en undskyldning for mere bureaukrati og mindre teknologirealisme. Men hvis det ikke virker globalt, er dansk klimaselvpineri bare et dyrt og tabuiseret ritual.

Her er størrelsesforholdet: EU-Kommissionens EDGAR-database opgør den territoriale fossile CO2-udledning i 2024 til 25,57 mio. ton i Danmark, 13.124,70 mio. ton i Kina, 4.632,16 mio. ton i USA, 3.153,83 mio. ton i Indien og 2.009,15 mio. ton i Rusland. Dividerer man Danmarks årstal med hvert lands årstal og ganger med årets 8.760 timer, svarer det til cirka 17 timer i Kina, 48 timer i USA, 71 timer i Indien og 112 timer i Rusland.

Se landene og metoden i EDGARs 2025-rapport . Sammenligningen gælder fossil CO2 inden for landenes grænser. Den er ikke et mål for Danmarks samlede klimaaftryk: andre drivhusgasser, arealanvendelse og udledning indlejret i import og eksport er ikke med i dette regnestykke.

Det er den skala, der næsten aldrig får plads i den danske debat. Det største tabu er, at Danmarks indsats kun fylder ganske lidt i det globale regnskab.

Danmarks direkte andel er altså lille sammenlignet med de største udledere. Det beviser ikke, at danske reduktioner har nul virkning, eller at teknologi, aftaler og eksempler ikke kan påvirke andre lande. Min politiske pointe er mere konkret: Gladsaxe skal kunne vise den forventede klimaeffekt, prisen og alternativerne, før kommunen bruger borgernes penge eller forsøger at styre medarbejdernes hverdag.

Det burde vi kunne tale åbent om. I stedet bliver debatten hurtigt gjort moralsk, når den burde være konkret.

Billeder #

Billederne er beskyttet af ophavsret.