Venstrefløjen vil ikke høre, hvad muslimerne selv siger

I Weekendavisen (»Den danske drøm«, 30. oktober) foreslår Gladsaxes og Danmarks første ikkevestlige borgmester, Serdal Benli (SF), at det muslimske tørklæde forbydes i folkeskolen. I forbindelse med sin bogudgivelse udtaler han: »Vi skal ikke acceptere, at børn bliver gjort til seksuelle objekter på baggrund af religiøs fanatisme.« Som gruppeformand for Dansk Folkeparti i Gladsaxe Byråd vil jeg gerne takke Benli og hjælpe ham på vej med konkrete forslag i byrådssalen.

Hvorfor skal små piger beskyttes mod mænds begær? #

Benli ytrer noget, som samfundsdebatten ikke har taget alvorligt: at det islamiske tørklæde er en uniform, der har en klar religiøs betydning, der er seksualiserende. Når man giver børn tørklæde på, så gør man dem til seksuelle objekter, hvilket er forankret i islam.

Desværre har samfundsdebatten om det islamiske tørklæde i Danmark været uakademisk. Efter venstrefløjens egen definition har den vel i virkeligheden været racistisk, fordi de venstreorienterede ikke vil tage muslimernes egne forklaringer alvorligt.

I Koranen (24:31) lyder det blandt andet, at troende kvinder skal sænke blikket og værne om deres køn, og at de skal lade deres hovedklæder dække deres bryst. I 33:59 forklares det, at påklædningen skal forhindre, at kvinder bliver forulempet.

Kvinder kan naturligvis hævde, at deres islamiske tørklæde betyder noget andet, men det svarer vel lidt til at hævde, at et dagmarkors ikke har nogen kristen betydning, eller at dets betydning blot kan udskiftes med en individuel forklaring.

Faktum er, at kvinder i Vesten godt må klæde sig, så de vækker begær hos mænd. Men ifølge islam bør kvinder tildække sig for at undgå at vække mænds begær, da det kan resultere i, at de bliver forulempet.

Det er heldigvis ikke alle muslimske forældre, der kræver, at deres døtre bærer tørklæde. Men når piger tildækkes med henvisning til religiøse forestillinger om mænds begær, skal vi kritisere, at børn pålægges ansvaret for mænds seksuelle lyster. Hvem mener, at vi bare skal acceptere det?

Benli siger det højt. SF ser den anden vej. #

Serdal Benlis udmelding er modig, for den koster nok stemmer i hans eget vælgersegment og social kapital i hans eget parti. Benli siger nemlig det, som venstrefløjen i årtier har forsøgt at holde usagt: Når muslimske mænd giver deres piger den islamiske uniform på, så gør de med et religiøst afsæt deres egne børn til seksuelle objekter.

Benli anviser en praktisk og konkret løsning: at Danmark bør lovgive mod det, så seksualiseringen i det mindste ikke foregår i folkeskolerne. Men allerede før Benlis bog udkommer, er hans forslag blevet underkendt af hans eget parti.

Socialistisk Folkepartis politiske ordfører, Sigurd Agersnap, som selv er opstillet som folketingskandidat i Gladsaxe, siger, at han hilser debatten velkommen, men at partiet »for nuværende« ikke går ind for et forbud.

Mens Agersnap hævder, at han tager afstand fra social kontrol, afviser han Benlis løsning. Men hvor er det egentlig, at Benli tager fejl, og hvorfor vil Agersnap ikke støtte lovgivning, der forhindrer den seksualisering af piger, som Benli advarer imod?

Måske leverer Benli selv svaret, når han udtaler: »Hvis jeg havde heddet Søren Benjaminsen, så var jeg blevet stemplet som racist.« Benli konkretiserer ikke, hvem der stempler andre som racister, men måske er Sigurd Agersnap simpelthen bare bange for at blive kaldt racist?

Den mistanke gør udtalelsen fra Socialistisk Folkepartis formand, Pia Olsen Dyhr, endnu mere interessant. I den kommende bog udtaler hun: »Serdal har fået mig til at forstå, at man i godhedens navn kan ende med at begå diskrimination«. Men er det en tilståelse? Var det virkelig vigtigere for socialisterne at føle sig godt tilpas, end det var, at vi fik en sober og faktuel debat om islam i Danmark?

Nu skal Serdal Benli stemme om sine egne ord #

Benli forklarer ikke direkte, hvordan et tørklædeforbud skal håndhæves, ud over at det »i sidste ende« er op til skolelederen. Men det kan selvsagt ikke være op til den enkelte skole at afgøre, om seksualisering af børn er acceptabel i folkeskolen. Det er den selvsagt aldrig, men det er heller ikke en kamp, den enkelte skoleleder kan tage alene.

Mens Folketinget må tage stilling til et egentligt forbud, kan vi allerede nu begynde arbejdet i Gladsaxe. Her har borgmesterens eget byråd mulighed for at handle, og Dansk Folkeparti vil gerne hjælpe.

Byrådet kan begynde med at slå fast, at kønsbaseret forskelsbehandling ikke hører hjemme i folkeskolen, heller ikke når den begrundes religiøst. Det budskab kan vi sende direkte til kommunens skoler og forældre med børn i folkeskolen.

Samtidig kan vi bede forvaltningen undersøge, hvor langt kommunen og skolebestyrelserne lovligt kan gå i forhold til religiøs uniformering af piger og kvinder (og drenge og mænd) i offentlige institutioner.

Endelig bør Gladsaxe Byråd tage initiativ til et samarbejde med andre kommuner om at få Folketinget til at skabe den nødvendige lovhjemmel, der kan forhindre seksualisering af små piger i folkeskolen, selvom det, indrømmet, har været kompliceret i andre lande.

Det er tre konkrete forslag, som Dansk Folkeparti stiller på næste byrådsmøde i Gladsaxe, hvis ikke Benli kommer os i forkøbet. Jeg glæder mig til at læse hans bog, men endnu mere til at se, om borgmesteren stemmer for sine egne ord.