Kategorier
Kristian Tørning

Når “redaktionel begrundelse” indbefatter sikkerhedshensyn

Redaktionel Begrundelse
Redaktionel begrundelse for ikke at bringe Lars Vilks’ tegning? Af sikkerhedshensyn kan jeg ikke bringe alle relevante illustrationer.

Jeg har været så heldig at få en kronik optaget i tidsskriftet Replique under titlen: “Af sikkerhedshensyn kan vi ikke bringe alle relevante illustrationer”. Kronikken findes i fuld længde her: https://aarsskriftet-critique.dk/2015/03/krudttoenden-terror-lars-vilks-ytringsfrihed/ og handler om ytringfrihed og begrebet “redaktionel begrundelse”.

Pointen er, at alle danske journalister, redaktører og medieorganisationer kan yde et meget væsentligt bidrag til frihed og demokrati ved at være helt ærlige og åbne om, at ortodokse muslimer har fået tilkæmpet sig særbehandling i vestlige medier, og at midlet har været vold og mord. Det er vigtigt, at vi taler om det på den måde. Det skal ikke gemmes væk i en diskussion af “redaktionel begrundelse”.

Alle danske journalister, redaktører og medieorganisationer kan yde et bidrag ved fx gøre ved helt ærligt at skrive: “Af sikkerhedshensyn kan vi ikke bringe alle relevante illustrationer”, når de ikke tør bringe muhammedtegninger. Her er en bid, men kronikken kan læses i fuld længde her:

Inkonsistent argumentation

Nogle har f.eks. hævdet, at man må vise hensyn til muslimernes religiøse følelser, selv om pressen normalt ikke viser hensyn til religiøse følelser. Andre har hævdet, at der ikke er noget “nyt” i tegningerne, mens der dog stadig bringes mange andre billeder af ting, som heller ikke er nye. Det er således uklart, hvilke redaktionelle principper, der lægges til grund for ikke at bringe Vilks’ tegninger. Det skyldes naturligvis, at der ikke er nogen ægte ”redaktionel begrundelse” for ikke at vise tegningerne.

Når der bliver udført dødelig terrorisme på dansk jord, så er det indlysende relevant at vise de tegninger, som muslimerne reagerer voldeligt på. Hvem kan argumentere sobert for, at det er klogt og godt, at danskerne ikke ved, hvordan tegningerne ser ud? Det er åbenlyst, at det blot er ganske almindelig nyhedsdækning at vise de tegninger. Og det vil det også være, hvis muslimerne en dag har held til at dræbe Lars Vilks. Tegningerne har ikke nogen udløbsdato, for så længe de afstedkommer terrorisme, så er de relevante for alle seere og læsere.

via: https://aarsskriftet-critique.dk/2015/03/krudttoenden-terror-lars-vilks-ytringsfrihed/