Mærkesager
Mine mærkesager
Det, jeg kæmper for i Gladsaxe byråd, og hvorfor.
Politik er ikke noget abstrakt. Det er dit barns skole, din ældre mors hjemmehjælp, din vej til arbejde og den måde, kommunen bruger dine skattekroner på. Her kan du se, hvad jeg arbejder for i Gladsaxe, og få et indtryk af, hvordan jeg arbejder.
Skoler
Trygge skoler
Hver fjerde elev i Gladsaxe fravælger folkeskolen. Det signal er ikke til at overse. Jeg sætter læring først: Læreren skal have lov til at være lærer, og klassen skal ikke være større end 21 elever.
Ingen børn må blive tabt i stilhed. Derfor foreslår jeg korte test hver anden måned fra 2. klasse, så problemerne bliver opdaget, mens de stadig er små. Resultaterne skal være offentlige. Forældre har krav på at vide, hvordan deres skole klarer sig.
Vold og mobning skal have konsekvenser hver gang. Børn med store udfordringer skal i specialklasse, når inklusionen ikke virker, og skolerne skal have uanmeldte besøg med en smileyordning, som vi kender den fra restauranter. Skoler, der halter, skal have hjælp fra kommunen i stedet for at blive overladt til sig selv.

1 af 4
elever i Gladsaxe fravælger folkeskolen. Ingen har undersøgt hvorfor...
Max 21
elever i klassen, så læreren kan nå alle
6 test
om året fra 2. klasse, så problemer opdages tidligt
Børnefamilier
Børnehaver og vuggestuer
Forældre skal kunne bruge mere tid med deres børn. Derfor vil jeg have, at Gladsaxe giver tilskud til forældre, der selv passer deres børn derhjemme, mens de er små. Loven giver kommunen mulighed for det. Vi skal bare bruge den.
I vuggestuer og børnehaver skal pædagogerne have tid til børnene. Det kræver, at vi rydder op i dokumentationskravene, og at pengene går til voksne på stuerne frem for til flere ledelseslag. Åbningstiderne skal passe til familiernes hverdag, også for dem, der arbejder skævt.
Institutionerne skal være trygge steder med kendte voksne. Færre vikarer, mindre udskiftning og en hverdag med højtlæsning, legeplads og danske sange. Afleveringen om morgenen skal foregå i ro hos en voksen, som barnet kender.

1:3
højst tre vuggestuebørn pr. voksen på stuen
1:6
højst seks børnehavebørn pr. voksen på stuen
Tilskud
til forældre, der selv passer deres små børn derhjemme
Ældre
Værdig ældrepleje
Når en ældre borger har brug for hjælp, skal hjælpen komme med det samme og ikke efter seks ugers sagsbehandling. Jeg vil have hurtigere visitation, en klar standard for ældremaden og uanmeldte smileybesøg, så kvaliteten ikke kan gemmes væk i systemet.
Fire ud af fem ansatte skal arbejde med pleje frem for administration. Hver time ved et skrivebord er en time taget fra et menneske. Ældre over 80 skal kunne få et nødkald uden først at skulle kæmpe med kommunen om det.
Et plejehjem skal føles som et hjem. Der skal være aktiviteter, maden skal være til at genkende, og personalet skal tale dansk. Svigter kommunen alligevel, skal en ældreombudsmand tage sagen op, så ingen familie står alene.

95 pct
ansatte skal arbejde med pleje
0 ugers
ventetid på visitation, ikke efter seks ugers sagsbehandling
80+
alle over 80 skal kunne få nødkald uden kamp med kommunen
Borgerne først
Direkte demokrati i Gladsaxe
Høringer i Gladsaxe ender for tit som ren formalitet. Kommunen spørger, borgerne svarer, og bagefter gør flertallet, som det alligevel havde tænkt sig. Derfor foreslår jeg en vejledende folkeafstemning ved hver offentlig høring.
Afstemningen løber i to uger, samtidig med høringen. Man stemmer digitalt med MitID eller på papir. Resultatet binder ikke byrådet, for det repræsentative demokrati skal bestå. Men vil politikerne gå imod et flertal af borgerne, må de offentligt og konkret forklare, hvorfor.
Borgerne skal også selv kunne udløse en afstemning, hvis nok skriver under digitalt. Teknikken findes allerede. I Schweiz har kantonerne stemt på den måde i over hundrede år, så det kan lade sig gøre.

Alle
offentlige høringer følges af en vejledende folkeafstemning
2 uger
løber afstemningen – digitalt med MitID eller på papir
100+ år
har schweiziske kantoner stemt på denne måde
Trafik
Bilen er en nødvendighed
Gladsaxe er en forstadskommune. Her hænger hverdagen ikke sammen uden bilen for rigtig mange familier, ældre og pendlere. Børnene skal hentes, arbejdet ligger tit i en anden kommune, og indkøbene skal med hjem. Det skal trafikpolitikken respektere.
Kampen mod bilen skal stoppe. Ingen parkeringsafgifter forklædt som klimapolitik og ingen nedlagte parkeringspladser uden en konkret lokal begrundelse. Vejarbejde skal styres strammere, end vi har set med fjernvarmen, så man kan komme frem og hjem.
Bus og tog skal være ordentlige alternativer for dem, der vil bruge dem. Men de må aldrig blive en undskyldning for at genere bilisterne. Ladestandere til elbiler skal være en service, som kommunen tilbyder, ikke et pressionsmiddel.

0 kr.
i parkeringsafgifter forklædt som klimapolitik
0
p-pladser nedlægges uden konkret lokal begrundelse
Flere
ladestandere som service, ikke som pressionsmiddel
Kultur
Gladsaxe skal styres af dansk kultur
Gladsaxe Kommune skal tage udgangspunkt i dansk kultur. Det betyder dansk mad i institutionerne og danske højtider, der bliver fejret ordentligt: jul, påske, sankthans og grundlovsdag. Kommunens medarbejdere skal tale dansk.
Borgerne skal møde en kommune, der er religiøst og politisk neutral. Ingen eidfester på rådhuset, ingen halalkrav i de kommunale køkkener og ingen skattekroner til arrangementer uden dansk forankring. Moskeer skal vi ikke have i Gladsaxe.
Integration er den enkeltes eget ansvar. Kommunen skal levere det, loven kræver, hverken mere eller mindre. I Høje Gladsaxe og Værebroparken skal boliganvisningen bruges til at modvirke parallelsamfund, så almindelige danske familier flytter ind og bliver boende.

4
danske højtider fejres ordentligt: jul, påske, sankthans og grundlovsdag
100%
dansk mad i kommunens institutioner
Dansk
er sproget hos kommunens medarbejdere
Økonomi
Prioriteret budgetering og ansvarlighed
Gladsaxe har et budget på 4,6 milliarder kroner om året og 1,6 milliarder stående i kassen, selv om mange af pengene er afsat til projekter. Men der er penge nok. Alligevel mangler ældre hjemmehjælp, og fjernvarmeprojektet viser, hvor dyrt det bliver, når styringen svigter.
Jeg vil have styr på prioriteringen. Kernevelfærd og vedligehold kommer først, derefter anlæg. Hvis der så er penge til overs, kan vi tage andre projekter op eller give skattelettelser.
Løber et projekt langt over budgettet, skal det tilbage på byrådets bord i stedet for bare at fortsætte, fordi det nu engang er sat i gang. Forvaltningen skal holdes ansvarlig.
Borgerne skal kunne se, hvad projekterne koster, og hvem der har ansvaret, når prisen stiger. Hvis pengetanken vokser, skal borgerne beholde flere af deres egne penge. Man sætter tæring efter næring, også i en velhavende kommune.

4,6 mia.
kroner i årligt budget – pengene er der
1,6 mia.
kroner i kommunekassen
Nr. 1
kernevelfærd og vedligehold før prestigeprojekter
Hold dig opdateret
Få nyt fra Gladsaxe direkte i indbakken
Politiske analyser, opdateringer fra Gladsaxe Byråd og kommentarer til de lokale sager, der fortjener mere opmærksomhed.
Tjek din indbakke
Vi har sendt dig en e-mail. Klik på linket i mailen for at bekræfte din tilmelding.