Spring til hovedindhold
Kristian Tørning
Menu

Mærkesager

Mine mærkesager

Det, jeg kæmper for i Gladsaxe byråd, og hvorfor.

Politik er ikke noget abstrakt. Det er dit barns skole, din ældre mors hjemmehjælp, din vej til arbejde og den måde, kommunen bruger dine skattekroner på. Her kan du se, hvad jeg arbejder for i Gladsaxe, og få et indtryk af, hvordan jeg arbejder.

Skoler

Trygge skoler

Hver fjerde elev i Gladsaxe fravælger folkeskolen. Det signal er ikke til at overse. Jeg sætter læring først: Læreren skal have lov til at være lærer, og klassen skal ikke være større end 21 elever.

Ingen børn må blive tabt i stilhed. Derfor foreslår jeg korte test hver anden måned fra 2. klasse, så problemerne bliver opdaget, mens de stadig er små. Resultaterne skal være offentlige. Forældre har krav på at vide, hvordan deres skole klarer sig.

Vold og mobning skal have konsekvenser hver gang. Børn med store udfordringer skal i specialklasse, når inklusionen ikke virker, og skolerne skal have uanmeldte besøg med en smileyordning, som vi kender den fra restauranter. Skoler, der halter, skal have hjælp fra kommunen i stedet for at blive overladt til sig selv.

Tomt klasseværelse med borde, stole og tavle
  • 1 af 4

    elever i Gladsaxe fravælger folkeskolen. Ingen har undersøgt hvorfor...

  • Max 21

    elever i klassen, så læreren kan nå alle

  • 6 test

    om året fra 2. klasse, så problemer opdages tidligt

Børnefamilier

Børnehaver og vuggestuer

Forældre skal kunne bruge mere tid med deres børn. Derfor vil jeg have, at Gladsaxe giver tilskud til forældre, der selv passer deres børn derhjemme, mens de er små. Loven giver kommunen mulighed for det. Vi skal bare bruge den.

I vuggestuer og børnehaver skal pædagogerne have tid til børnene. Det kræver, at vi rydder op i dokumentationskravene, og at pengene går til voksne på stuerne frem for til flere ledelseslag. Åbningstiderne skal passe til familiernes hverdag, også for dem, der arbejder skævt.

Institutionerne skal være trygge steder med kendte voksne. Færre vikarer, mindre udskiftning og en hverdag med højtlæsning, legeplads og danske sange. Afleveringen om morgenen skal foregå i ro hos en voksen, som barnet kender.

Barn stabler klodser i en daginstitution
  • 1:3

    højst tre vuggestuebørn pr. voksen på stuen

  • 1:6

    højst seks børnehavebørn pr. voksen på stuen

  • Tilskud

    til forældre, der selv passer deres små børn derhjemme

Ældre

Værdig ældrepleje

Når en ældre borger har brug for hjælp, skal hjælpen komme med det samme og ikke efter seks ugers sagsbehandling. Jeg vil have hurtigere visitation, en klar standard for ældremaden og uanmeldte smileybesøg, så kvaliteten ikke kan gemmes væk i systemet.

Fire ud af fem ansatte skal arbejde med pleje frem for administration. Hver time ved et skrivebord er en time taget fra et menneske. Ældre over 80 skal kunne få et nødkald uden først at skulle kæmpe med kommunen om det.

Et plejehjem skal føles som et hjem. Der skal være aktiviteter, maden skal være til at genkende, og personalet skal tale dansk. Svigter kommunen alligevel, skal en ældreombudsmand tage sagen op, så ingen familie står alene.

Ældre menneskes hænder hviler på en stok
  • 95 pct

    ansatte skal arbejde med pleje

  • 0 ugers

    ventetid på visitation, ikke efter seks ugers sagsbehandling

  • 80+

    alle over 80 skal kunne få nødkald uden kamp med kommunen

Borgerne først

Direkte demokrati i Gladsaxe

Høringer i Gladsaxe ender for tit som ren formalitet. Kommunen spørger, borgerne svarer, og bagefter gør flertallet, som det alligevel havde tænkt sig. Derfor foreslår jeg en vejledende folkeafstemning ved hver offentlig høring.

Afstemningen løber i to uger, samtidig med høringen. Man stemmer digitalt med MitID eller på papir. Resultatet binder ikke byrådet, for det repræsentative demokrati skal bestå. Men vil politikerne gå imod et flertal af borgerne, må de offentligt og konkret forklare, hvorfor.

Borgerne skal også selv kunne udløse en afstemning, hvis nok skriver under digitalt. Teknikken findes allerede. I Schweiz har kantonerne stemt på den måde i over hundrede år, så det kan lade sig gøre.

Hænder rakt i vejret ved en forsamling
  • Alle

    offentlige høringer følges af en vejledende folkeafstemning

  • 2 uger

    løber afstemningen – digitalt med MitID eller på papir

  • 100+ år

    har schweiziske kantoner stemt på denne måde

Trafik

Bilen er en nødvendighed

Gladsaxe er en forstadskommune. Her hænger hverdagen ikke sammen uden bilen for rigtig mange familier, ældre og pendlere. Børnene skal hentes, arbejdet ligger tit i en anden kommune, og indkøbene skal med hjem. Det skal trafikpolitikken respektere.

Kampen mod bilen skal stoppe. Ingen parkeringsafgifter forklædt som klimapolitik og ingen nedlagte parkeringspladser uden en konkret lokal begrundelse. Vejarbejde skal styres strammere, end vi har set med fjernvarmen, så man kan komme frem og hjem.

Bus og tog skal være ordentlige alternativer for dem, der vil bruge dem. Men de må aldrig blive en undskyldning for at genere bilisterne. Ladestandere til elbiler skal være en service, som kommunen tilbyder, ikke et pressionsmiddel.

Parkerede biler langs en villavej
  • 0 kr.

    i parkeringsafgifter forklædt som klimapolitik

  • 0

    p-pladser nedlægges uden konkret lokal begrundelse

  • Flere

    ladestandere som service, ikke som pressionsmiddel

Kultur

Gladsaxe skal styres af dansk kultur

Gladsaxe Kommune skal tage udgangspunkt i dansk kultur. Det betyder dansk mad i institutionerne og danske højtider, der bliver fejret ordentligt: jul, påske, sankthans og grundlovsdag. Kommunens medarbejdere skal tale dansk.

Borgerne skal møde en kommune, der er religiøst og politisk neutral. Ingen eidfester på rådhuset, ingen halalkrav i de kommunale køkkener og ingen skattekroner til arrangementer uden dansk forankring. Moskeer skal vi ikke have i Gladsaxe.

Integration er den enkeltes eget ansvar. Kommunen skal levere det, loven kræver, hverken mere eller mindre. I Høje Gladsaxe og Værebroparken skal boliganvisningen bruges til at modvirke parallelsamfund, så almindelige danske familier flytter ind og bliver boende.

Dannebrog i solskin
  • 4

    danske højtider fejres ordentligt: jul, påske, sankthans og grundlovsdag

  • 100%

    dansk mad i kommunens institutioner

  • Dansk

    er sproget hos kommunens medarbejdere

Økonomi

Prioriteret budgetering og ansvarlighed

Gladsaxe har et budget på 4,6 milliarder kroner om året og 1,6 milliarder stående i kassen, selv om mange af pengene er afsat til projekter. Men der er penge nok. Alligevel mangler ældre hjemmehjælp, og fjernvarmeprojektet viser, hvor dyrt det bliver, når styringen svigter.

Jeg vil have styr på prioriteringen. Kernevelfærd og vedligehold kommer først, derefter anlæg. Hvis der så er penge til overs, kan vi tage andre projekter op eller give skattelettelser.

Løber et projekt langt over budgettet, skal det tilbage på byrådets bord i stedet for bare at fortsætte, fordi det nu engang er sat i gang. Forvaltningen skal holdes ansvarlig.

Borgerne skal kunne se, hvad projekterne koster, og hvem der har ansvaret, når prisen stiger. Hvis pengetanken vokser, skal borgerne beholde flere af deres egne penge. Man sætter tæring efter næring, også i en velhavende kommune.

Byggekraner over et råhus under opførelse
  • 4,6 mia.

    kroner i årligt budget – pengene er der

  • 1,6 mia.

    kroner i kommunekassen

  • Nr. 1

    kernevelfærd og vedligehold før prestigeprojekter

Hold dig opdateret

Få nyt fra Gladsaxe direkte i indbakken

Politiske analyser, opdateringer fra Gladsaxe Byråd og kommentarer til de lokale sager, der fortjener mere opmærksomhed.

Bor du i Gladsaxe Kommune?

Nogle af de mails, jeg sender, er kun relevante for borgere i Gladsaxe.

Tilmeldingen bruger double opt-in. Dit navn, din e-mail og dit svar om Gladsaxe behandles som beskrevet i databeskyttelsespolitikken. Nyhedsbrevet kan afsløre politisk interesse; samtykket ovenfor er derfor udtrykkeligt.